Vil du have ret eller resultater – Klumme i Berlingske Business

Vil du have ret eller resultater?

Oprindeligt bragt i Berlingske Business 7. juni 2018
https://livsfarligledelse.blogs.business.dk/2018/06/07/vil-du-have-ret-eller-resultater/

Beslutningskvalitet: Den hurtigste måde at øge vores ledelseskvalitet er at forbedre beslutningskvaliteten. Første skridt er at træffe færre, men bedre beslutninger. Det kræver faglighed og situationsforståelse. Næste skridt er vanskeligere, for her arbejder vores psykologi mod os, selv når vi ved, hvad vi burde gøre.

Af Christian Ørsted, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder

Hvis ikke du kan rydde op i dit klædeskab, kan du ikke blive en god leder. Det, du gemmer, beholder og holder fast i, afslører noget centralt om din evne til at skille dig af med fejlbeslutninger.

Det gælder fejlansættelser, der trækkes i langdrag, IT-projektet der aldrig kommer til at fungere, og idéen om, at det kommer til at virke rigtigt godt, at folk ikke længere skal have en papirkurv ved deres skrivebord, fordi det sparer på udgiften rengøring.

Hvorfor er det så svært for nogle ledere? De virker inkompetente, men det er ikke, fordi de træffer dårligere beslutninger end andre. Det er, fordi de stiller de gale spørgsmål til sig selv, og det gør, at de er længere tid om at slippe dem og komme videre.

De er eksperter i at undgå at se det i øjnene, hvis de har lavet en fejl. De vil hellere bevare illusionen om at have ret, end de vil have resultater.

Vi stiller derfor det gale spørgsmål, når vi skal videre. Vi spørger: Hvad er tingen værd? Men det er de forkerte spørgsmål, fordi vi tillægger ting, vi ejer eller beslutninger, vi har været med til at træffe, højere værdi. I stedet skal vi stille spørgsmålet: Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg så gøre det igen?

For psykologer er effekten velkendt og går under flere navne: Sunk cost fallacy, som handler om, hvorfor vi holder fast i noget, der har været dyrt, selvom det er værdiløst eller måske endda omkostningsfyldt at holde fast i. Consistency to commitment, der er forklaringen på, at når vi har sagt A, siger vi også B. Det er derfor vi ser dårlige film færdige, eller køber habitten, hvis vi har prøvet bukserne. Det værste værste variant er Endowment effect, som fortæller, at vi tillægger noget en urealistisk stor værdi, bare fordi det er vores. Derfor beholder vi e-mails, vi aldrig læser, og gammelt ragelse i bunden af klædeskabet.

Det er præcis det problem, vi forsøger at løse med fokus på beslutningskvalitet, metoder til problemløsning i LEAN og agile ledelsesmetoder. Vi erkender, at mennesker fejler. Og at nogle mennesker hænger fast i deres fejl længere, og at det er dyrt og ineffektivt.

Hvorfor stopper vi ikke, når en beslutning viser sig at være forkert? Hvorfor er det så svært at smide gammelt tøj ud, som vi ikke kommer til at gå med – eller stoppe et fejlslagent projekt eller opsige en fejlansat medarbejder, vi selv har været med til at hyre?

Spørgsmålet har optaget adfærdsøkonomien de seneste 50 år, og svaret var med til at udløse nobelprisen i økonomi til Richard Taler sidste år. Mest kendt er dog en anden nobelprismodtagers studie med et krus og nogle kuglepenne. Deltagerne i studiet fik et krus, og derefter muligheden for at bytte det til kuglepenne af en tilsvarende værdi, men de opdagede noget mærkeligt: Så snart de fik kruset og følte, de ejede det, steg det antal kuglepenne, de mente var fair at dele med, til det dobbelte af, hvad dem, der hverken havde krus eller penne vurderede det til. Ved at eje noget, spiller vores sind os et pus, hvor vi tillægger det større værdi. Derfor får vi vanskeligere ved at skille os af med det. Vi stiller derfor det gale spørgsmål, når vi skal videre. Vi spørger: Hvad er tingen værd? Hvad kan den blive værd? Men det er de forkerte spørgsmål, fordi vi tillægger ting, vi ejer eller beslutninger, vi har været med til at træffe, højere værdi. I stedet skal vi stille spørgsmålet: Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg så gøre det igen? Med andre ord: Spørg ikke dig selv, hvad din gamle trøje i klædeskabet er værd. Spørg dig selv, hvad du vil give for den, hvis du fik den tilbudt. Spørg ikke, om du skal holde fast i en ansættelse, der ikke fungerer, men om du ville tage kandidaten igen, hvis vedkommende søgte stillingen i dag.