Berlingske Business GuldnummeretChristian Ørsted har i Berlingske Business sat fokus på, hvilke opfattelser vi bare har godtaget i jagten på det, vi troede skabte det gode arbejdsliv.

Work-life balance er et af de mest misvisende begreber i moderne ledelse. I sin oprindelige brug i midten af 1800-tallet lå balancen mellem arbejde og fornøjelse. Vejen til det gode liv var derfor at elske sit job. I dag handler work-life balance om at styre et ofte grænseløst arbejde og gør vores arbejdsliv og privatliv til modsætninger, der konkurrerer med hinanden.

Problemet er en helt anden balance: Balancen mellem ansvar og indflydelse.

Valget mellem performance og et liv ud over arbejdet er misvisende. Det er ikke den fysiske belastning i antal timer. der er hårdest for os. Det afgørende er den psykiske arbejdsbelastning. Det nytter ikke noget at tage tidligt hjem, hvis man er irritabel, fraværende og alligevel tjekker mails på mobilen hvert femte minut.

Når vi taler om work-life balance, overser vi det virkelige problem – nemlig balancen mellem ansvar og indflydelse på vores arbejdsliv og muligheden for at lykkes med vores opgaver.

Karasek: Ansvar skal balancere med indflydelseProblemet er til at tage at føle på. 60 procent af danskerne har ifølge Gallup følt sig stressede det seneste år, og hver dag er mere end 35.000 danskere sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Godt 1.400 danskere dør hvert år af stress. Til sammenligning døde 183 mennesker i trafikken sidste år.

I mit arbejde som ledelses­rådgiver ser jeg de menneskelige omkostninger ved dårlig ledelse. Ikke bare de åbenlyse som stress og sygemeldinger. Omkostningerne er også dårlig performance og en kortslutning af udvikling, kreativitet og innovation.

Problemet kan ikke løses ved, at du »bliver bedre til at sige fra«, »passer på dig selv«eller løber stærkere.

Læs hele artiklen om ‘Løgnen om work-life balance’ i Berlingske Business her.