Vandmeloneffekten. Derfor skal vi beholde KPIer, selvom deres destruktive kræfter underminerer vores virksomheder og offentlige sektor – Klumme i Berlingske Business

Klumme i Berlingske Business: Vandmeloner og det naive synspunkt der er ansvarlig for voldsom stor ødelæggelse af din virksomheds værdi. Det er en udbredt misforståelse, at vi ved at have observerbare og målbare KPIer kan tilskynde værdiskabende adfærd. Jeg møder den næsten alle de steder jeg kommer. Læs med i ugens klumme i Berlingske Business og hør om den banebrydende forskning om ægte værdiskabelse fra to INSEAD-professorer: Økonomen og eks-McKinsey-konsulenten Kevin Kaiser og revisoren S. David Young og deres skelsættende bog, The Blue Line Imperative. KPIer er fantastiske. »Der er bare et problem: KPIer virker ikke efter deres hensigt.« Vi glemmer, at det, vi måler på, ikke er det, der skaber værdi. Læs hele klummen på Berlingske Business: https://www.berlingske.dk/karriere/pas-paa-kpierne-de-kan-oedelaegge-din-virksomhed

Forandring eller forværring? Tre faldgruber ved effektiviseringer – Klumme i Berlingske Business

Er det en forandring eller en forværring? Forandring kan være løsningen, men det kan også være problemet. Fejlslagne forandringer kan lægge organisationen ned med tidsspilde, kaos og forringelser. Hvorfor er det så svært? Og hvad skal vi være opmærksomme på for at undgå de faldgruber, mange falder i?

Ofte forsøger vi at løse problemer med forandringer. Forandring bør begynde med fokus på et enkelt spørgsmål: »Hvad vil vi opnå?« og slutter med et tjek: »Er forandringen en forbedring?«.

Forandringer kommer IKKE ved at spørge hvad folk har af gode idéer. Hvis vi vidste, hvad vi skulle ændre, og hvordan vi gjorde det, så gjorde vi det jo allerede. Hvis vi vil have noget nyt frem, er vi nødt til at begynde med at aflæse situationen og få nyt perspektiv på det eksisterende. For at kigge frem må vi først se tilbage.

Læs hele klummen på Berlingske Business:
https://www.berlingske.dk/karriere/her-er-de-tre-stoerste-faldgruber-ved-effektiviseringer

 

Livsfarlig ledelse nu i 17. oplag – næsten 40.000 solgte eksemplarer

Har lige fået 17. oplag i hånden og kan se at den er i fantastisk selskab i lufthavnen, hvor den nu er nået andet oplag i paperback kun til rejsende, så Livsfarlig ledelse er tæt ved 40.000 solgte eksemplarer og i alt 19 oplag!

Jeg kniber mig i armen over at det gør det til en af de mest solgte danske ledelsesbøger.

Tak for den fantastiske respons – næsten 1.000 likes på LinkedIn og videoen set mere end 50.000 gange. Følg eller forbind i øvrigt gerne på LinkedIn. Det er der de fleste af mine nye artikler og opdateringer kommer først.

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6480039177340612608

Stress og ledelse – Podcast og interview i Mindcast med Niels Vium

Løber det også dig koldt ned ad ryggen når ledere taler om “det hele menneske”? Får du også fornemmelsen af at de i virkeligheden er i gang med enten at grænseoverskride deres medarbejderes privatliv med misforstået og uønsket “kærlighed” eller at skyde skylden for arbejdsrelateret stress over på at “der nok også er noget i privaten” der skal ses på, før de gør noget ved at alting sejler på arbejdspladsen?

Det var en stor glæde at være i studiet hos Niels Vium, der er stifter og vært på Danmarks største podcast om ledelse, Mindcast og afsnittet er hørt af mere end 2.000 mennesker.

Lyt med og læs mere på Mindcast:
https://viuminspires.dk/mindcast-116-m-christian-orsted-ideen-om-det-hele-menneske-er-usympatisk/

Undgå brok ved at lytte til den – Klumme i Berlingske Business

Et af de mest inspirerende mennesker jeg har mødt. En af Danmarks største ledelsesguruer gennem tiderne. Claus Møller gik desværre bort i begyndelsen af december i år. Hans udtryk »en klage er en gave« blev også til titlen på den internationale bestseller »A Complaint Is a Gift«. Folk gentager den brok, de ikke føler bliver hørt. Som modtager er det måske ikke den gave, vi ønskede os eller håbede på. Måske skal vi alle blive bedre til at lytte. Måske skal vi også være bedre til at takke. Det er svært at være vred på eller uenig med en, der lytter nysgerrigt og respektfuldt til en.

Læs hele klummen på Berlingske Business:
https://www.berlingske.dk/karriere/lyt-og-sig-tak-for-brokkeri-det-er-noeglen-til-tilfredshed

Morgenmøde med Statsminister Lars Løkke Rasmussen

En fantastisk begyndelse på ugen: Løbetur fra Marienborg og rundt om Lyngby sø, samt morgenmad med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og et hold af interessante mennesker. Vi talte om bæredygtighed, ledelse og sundhed og jeg tror at vi alle gik inspirerede fra morgenen, selvom jeg godt nok var bange for om jeg kunne følge med. Statsministeren løber hurtigt, men var venlig at holde pause undervejs, så alle kunne følge med. En morgen med stort nærvær, generøsitet og nysgerrighed fra alle deltagere. Tak til Richard Engelholm for at arrangere og interessante perspektiver og samtaler (desværre ikke med på gruppebilledet) og alle deltagere (nederste foto, fra venstre side): Investor, direktør og pioneer indenfor bæredygtighed Mette Fløe Nielsen, COO Comet Mikkel S. Wismann. Racerkører Line Sønderskov Abildgaard, Investor og bestyrelsesformand bl.a. SMILfonden Simon Hesse Hoffmann, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Direktør, social entreprenør og stifter af GirlTalk Anna Bjerre, Christian Ørsted og Nola Gaardmand fra DRs Sundhedsmagasinet, som fulgte holdet og optog løbeturen til programmet.

Passiv ledelse er den mest skadelige – Klumme Berlingske Business

Når alting sejler, og der prædikes selvledelse, tillidsbaseret ledelse og anerkendelse, er det svært at sige stop, hvis det i virkeligheden dækker over en ledelse, der nægter at tage ansvar. Under dække af at have tillid til medarbejderne udviser man en total mangel på interesse i, hvad der foregår i organisationen.

Pengene kan fosse ud af kassen, og stresssammenbrudene står i kø, uden at der sker noget. Når det hele sejler, står vi alene. Alene med følelsen af ansvar og pres. Alene med følelsen af, at ens arbejde er en gættekonkurrence, og at man ikke kan gøre en forskel. Alene med følelsen af håbløshed.

Læs hele klummen i Berlingske Business:
https://www.berlingske.dk/karriere/christian-oersted-passiv-ledelse-baner-vej-for-skandalesager

Passive chefer er velmenende idioter – Interview i DJØF-bladet

DJØF-bladets mest læste artikel i efteråret 2018: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2018/12/top-ti-for-efter-aa-ret.aspx

Vil du helst arbejde under en manipulerende psykopat eller en passiv og usynlig leder? Ifølge tre svenske forskere skal du vælge psykopaten og det bliver jeg interviewet om i Djøf-bladet, for det er præcis det som jeg skrev om i Livsfarlig ledelse.

Det er den passive, velmenende chef som er den mest livsfarlige, for det er svært at tage forholdsregler over for en velmenende, rar person, som bare ikke gør det, der skal til. Så er det langt nemmere at vide hvad man skal gøre hvis chefen er en bølle (holde sammen eller løbe væk).

Som medarbejder under en passiv chef sidder du reelt med ansvaret for alt det der går galt, men du har ikke fået den nødvendige indflydelse, der gør, at du kan ændre på det.

Og ja, jeg sagde til journalisten at han kunne citere mig for alt, men jeg havde ikke regnet med at der ville stå velmenende idioter i overskriften i DJØF-bladet!

Læs hele interviewet i DJØF-bladet:
https://www.djoefbladet.dk/artikler/2018/11/passive-chefer-er-velmenende-idioter.aspx

 

Hvorfår gør moderne ledelse os syge? – Klumme i Berlingske Business

Moderne ledelse er livsfarlig ledelse: På overfladen er det sympatisk. Det er her, vi finder den »rare« leder, som interesserer sig for »det hele menneske« i sine ansatte og bekymrer sig om meningen med deres liv og sundhed.

Der er mening og frihed, men den er falsk, for bag den venlige facade er magtforholdet mellem leder og medarbejder stadig gældende og i stedet for at gøre noget ved arbejdsforhold, der spænder ben, skyder man ofte skylden for stress og konflikter på medarbejdernes private forhold.

Det er katastrofalt og grænseoverskridende.

Se mere i Berlingske Business her: https://www.berlingske.dk/karriere/klumme-hvorfor-goer-moderne-ledelse-os-syge-og-mindre-effektive

Den falske effektivitet – Klumme i Berlingske Business

Vi må gøre op med falsk effektivitet. Den falske effektivitet gør vores organisationer sårbare over for forandringer og krav. Den får vores bedste medarbejdere til at forlade organisationen, fordi de bliver skudt i skoene, at de er imod effektivitet, når det, de er imod, er forringelser i vilkårene for at løse deres opgaver hensigtsmæssigt.

Det er åbenlyst motiverende at være en del af en arbejdsplads, der skaber værdi og udviser samvittighedsfuld opmærksomhed på unødigt spild. Når effektiviseringer kører af sporet, presses driftsorganisationen til et punkt, hvor det at levere det krævede føles som et forhindringsløb, og selve ordet effektivisering opfattes som en trussel mod muligheden for at præstere godt.

Når afstanden mellem drift og beslutninger bliver for stor, er der ting, ledelsen ser – og ting, man ikke ser, før det er for sent.

Når man reducerer administrativt personale, ser man straks den mindre udgift til lønninger. Det, man ikke ser, er, at specialister nu bruger mindre tid på de opgaver, de er bedst til, for i stedet at løse opgaver, de både er fagligt dårligere til og mindre rutinerede i. Det tager ikke bare længere tid, det er ofte også til en højere løn end før, men den ekstra tid og de ekstra udgifter ses på et andet budget.

Når man fjerner de faste skriveborde og lukkede kontorer (for alle andre end topledelsen) ses besparelsen på kontorfaciliteter og rengøring. Måske ser man også bedre samarbejde, når folk sidder tættere. Det, man ikke ser, er, at folk nu er langt mindre effektive og ofte er nødt til at tage hjem for at arbejde på ting, der kræver koncentration og fokus. Vi bytter de synlige udgifter for potentielt meget større udgifter, der ikke er synlige, og mens budgetterne ser pæne ud, slider det på engagement, motivation og kreativitet.

Læse hele klummen i Berlingske Business: https://www.berlingske.dk/karriere/klumme-effektiviteten-ryger-i-jagten-paa-effektivitet